Mappe eller notesystem: to måder at holde styr på din research

Når research vokser, er det sjældent selve kilderne, der skaber problemer. Det er overblikket. I denne sammenligning ser jeg på to måder at organisere materiale på, som vi bruger i forløbet om dokumentorden og noter. Den første er en samlet mappestruktur, hvor alt ligger sorteret efter dato eller emne. Den anden er et kildekort pr. påstand, hvor hver konkret påstand i dit udkast får sit eget kort med belæg, kilde og status.

Begge metoder har samme mål: at en anden kan åbne din research og forstå, hvad der støtter hvad. Forskellen ligger i, hvad du organiserer efter. Mappestrukturen følger materialet, kildekortet følger din tekst. Den forskel mærker du først, når en redaktør spørger, hvor et bestemt tal kommer fra, eller når du skal rette en fejl uger efter udgivelsen.

• Mappestruktur: organiseret efter materiale
• Kildekort: organiseret efter påstand
• Fælles mål: at andre kan følge sporet

En mappestruktur er det, de fleste begynder med, og det er fornuftigt. Du opretter en hovedmappe pr. projekt og undermapper til interviews, rapporter, tal, billeder og korrespondance. Filerne får navne med dato og kort beskrivelse, så rækkefølgen er tydelig. Metoden kræver næsten ingen indlæring, og den passer godt til korte opgaver, hvor du selv er den eneste, der skal finde rundt.

Svagheden viser sig, når projektet bliver langt. Et enkelt citat kan stå i en transskription, i en mail og i dine håndskrevne noter, og mappen fortæller ikke, hvilken af dem din tekst bygger på. Du ved, at materialet findes, men ikke altid, hvor det bruges. Det gør kontrol af en færdig tekst langsommere, end den behøver at være, især hvis en kollega skal gøre arbejdet for dig.

• Styrke: hurtig opsætning og få regler
• Svaghed: ingen direkte kobling til teksten
• Bedst til: korte opgaver med én person

Med kildekort skriver du hver væsentlig påstand fra dit udkast på et kort, i et regneark eller i et dokument. Til kortet knytter du kilden, stedet i dokumentet, dato for kontrol, og om påstanden er bekræftet, delvist belagt eller stadig åben. Du behøver ikke at flytte filerne. Kortet peger blot på dem, gerne med den præcise filplacering eller side.

Metoden tager længere tid i starten, fordi du tvinger dig selv til at formulere, hvad du egentlig påstår. Til gengæld får du et overblik, som en mappe aldrig giver: du kan se, hvilke påstande der kun hviler på én kilde, og hvilke der mangler belæg. Når en rettelse bliver nødvendig, finder du straks det kort, der er berørt, og de andre påstande, der hænger sammen med det.

• Styrke: direkte spor fra tekst til belæg
• Svaghed: mere arbejde i starten
• Bedst til: længere og delte projekter

Den bedste prøve er at forestille sig, at du bliver syg, og en kollega skal færdiggøre tjekket. Med en ren mappestruktur skal vedkommende læse udkastet, gætte, hvilke filer der hører til hvilke afsnit, og spørge dig undervejs. Det går, hvis materialet er lille, men det bliver skrøbeligt, så snart der er mange dokumenter eller flere interviews om det samme emne.

Med kildekort kan den anden person gå påstand for påstand og se, hvad der er kontrolleret, og hvad der mangler. Du behøver ikke at være til stede. Det er den forskel, jeg lægger vægt på i undervisningen: din research er ikke god, fordi du kan finde rundt i den, men fordi andre kan. Sporbarhed er en egenskab ved systemet, ikke ved din hukommelse.

Du behøver ikke at vælge det ene fra. Min anbefaling er at bruge en simpel mappestruktur som fundament, fordi den holder materialet samlet og er let at vedligeholde. Oven på den lægger du kildekort for de påstande, der bærer din tekst: tal, citater, beskyldninger og alt, som ville kræve en rettelse, hvis det var forkert. Resten af materialet behøver ikke et kort.

På den måde får du fordelene fra begge metoder uden at bruge tid på påstande, der er uden risiko. Er opgaven kort og ukompliceret, kan mappen alene være nok. Er du to eller flere om projektet, eller skal teksten kunne forsvares i længere tid, er kildekort ikke til at komme uden om. Beslut dig i starten af research, ikke når du skriver.

• Mappe som fundament for alt materiale
• Kort kun til de bærende påstande
• Vælg metode ved projektets start

Tag en tekst, du allerede har skrevet, og vælg fem påstande i den. Prøv at finde belægget for hver af dem ud fra din nuværende mappe, og mål, hvor lang tid det tager. Lav derefter et kildekort for de samme fem påstande og se, hvad du opdager undervejs. Ofte viser det sig, at en af dem hviler på en kilde, du ikke længere kan finde, eller på et tal, der er afrundet i teksten.

Det er netop den slags opdagelser, øvelserne i forløbet er bygget til at give dig i et trygt miljø, før der er rigtige konsekvenser. Skriv ned, hvad du ændrer i din arbejdsgang bagefter, og tag den ændring med til næste projekt. Små, konkrete justeringer holder længere end store systemer, du opgiver efter en uge.