Fem almindelige fejl i kildevurdering og sådan undgår du dem

Den første fejl ser jeg igen og igen i øvelserne: deltagerne vurderer en kilde ud fra udseendet. En pæn hjemmeside, en rolig tone og et logo får os til at tro, at afsenderen er seriøs. Men layout koster næsten ingenting, og det siger intet om, hvem der står bag, eller hvad vedkommende ønsker at opnå.

I kursets øvelser får du to tekster om samme emne, og den ene er pænere end den anden. Opgaven er at lade være med at kigge på formen og i stedet finde ud af, hvem afsenderen er, hvordan organisationen er finansieret, og om nogen har ansvar for indholdet. Det tager ofte længere tid, end man tror, og det er netop pointen.

Når du har gjort det nogle gange, ændrer blikket sig. Du begynder at lede efter kontaktoplysninger, kolofon og tidligere udtalelser, før du overhovedet læser selve budskabet. Det er en vane, du kan træne, og den beskytter dig mod at bygge en historie på et fundament, der kun så solidt ud.

• Find ud af, hvem der har udgivet materialet
• Se efter kolofon, ansvarlig og kontaktoplysninger
• Sammenlign med en anden kilde om samme emne

Næsten alle kilder vil noget. Det er ikke i sig selv et problem, men det er en fejl at overse det. En interesseorganisation, en virksomhed og en privatperson kan alle sidde inde med korrekte oplysninger, men de vælger forskellige tal, eksempler og formuleringer ud fra det, de gerne vil have læseren til at mene.

I øvelsen om motiv skriver du en kort note til hver kilde: hvad vinder afsenderen, hvis jeg tror på dette? Svaret er sjældent ond vilje. Ofte er det bare et ønske om opmærksomhed, omsætning eller opbakning til en sag. Men når motivet står på papiret, kan du vurdere, hvilke udsagn der kræver ekstra dokumentation.

Det vigtige er at holde to spørgsmål adskilt. Har kilden et motiv, og har kilden ret? Det første afgør ikke det andet. Din opgave er at lade motivet styre, hvor grundigt du tjekker, ikke at afvise kilden på forhånd.

Aktualitet er den fejl, der er nemmest at begå i efterårets travle uger, når en deadline presser. Du finder et tal, et citat eller en rapport, der passer perfekt, og først bagefter opdager du, at det stammer fra flere år tilbage, eller at situationen siden er ændret.

Derfor træner vi en fast rutine: Notér altid, hvornår materialet blev udgivet, og hvornår det sidst blev opdateret. På mange sider står datoen kun i små bogstaver eller slet ikke, og så må du finde den andre steder, for eksempel ved at lede efter tidligere versioner eller omtale i andre sammenhænge.

Spørg også, om oplysningen stadig kan bruges. Et tal om antal medlemmer eller priser kan være forældet efter få måneder, mens en historisk kendsgerning holder i årevis. Forskellen skal du kunne forklare, når nogen spørger, hvorfor du valgte netop den kilde.

• Notér udgivelsesdato og seneste opdatering
• Vurder, om forholdene har ændret sig siden
• Skeln mellem tal, der forældes, og kendsgerninger, der holder

Mange nye skribenter tror, at tre kilder, der siger det samme, er bedre end én. Det er kun rigtigt, hvis de tre er uafhængige af hinanden. Ofte henviser de alle til samme oprindelige pressemeddelelse eller samme undersøgelse, og så har du i virkeligheden kun én kilde med tre ekkoer.

I kursusplanen bruger du et kildekort, hvor du for hver kilde skriver, om oplysningen er førstehånds eller videregivet. Du følger henvisningerne baglæns, til du finder det sted, hvor oplysningen opstod. Ofte opdager du, at kæden ender ved noget, der slet ikke siger det, som historien påstår.

Resultatet er en mere ærlig vurdering af, hvor stærkt dit grundlag er. Det kan være ubehageligt at opdage, at et pænt kildeantal ikke holder, men det er langt bedre at finde ud af det selv end at få det påpeget, efter teksten er udgivet.

Den sidste fejl er den mest stille. Du har lavet en grundig vurdering, men det eneste, der er tilbage, er dit indtryk. En uge senere kan du ikke huske, hvorfor du valgte at stole på én kilde og afvise en anden, og en redaktør eller kollega kan ikke følge din tankegang.

Vi øver derfor at skrive en kort begrundelse for hver kilde: hvem er afsenderen, hvad er motivet, hvor aktuelt er materialet, og hvad dokumenterer det? Fire linjer er nok, men de skal stå på skrift og gemmes sammen med selve kilden, så andre kan finde dem.

Det gør også dine rettelser lettere, hvis noget senere viser sig at være forkert. Du kan gå tilbage til din note og se, hvor vurderingen skred. Her hænger kildevurdering tæt sammen med dokumentorden, som du arbejder videre med i et andet modul.

• Skriv fire linjer om hver kilde
• Gem noten sammen med kilden
• Brug noten, hvis du senere skal rette

Fem fejl er nemme at læse om og svære at undgå, når tiden er knap. Derfor foreslår jeg, at du ikke prøver at huske dem alle, men har en kort tjekliste ved siden af dig, hver gang du tager en ny kilde i brug. Spørg om afsender, motiv, aktualitet og dokumentation, og tæl først derefter, hvor mange kilder du har.

I kurset arbejder du med den slags lister i konkrete øvelser, hvor du får lov at tage fejl uden konsekvenser. Du ser, hvordan din vurdering ændrer sig, når du stiller de rigtige spørgsmål, og du lærer at mærke, hvornår noget ikke føles helt rigtigt, selv om du endnu ikke kan sige hvorfor.

Der findes ingen kilde, som er helt uden fejl, og målet er heller ikke at blive mistænksom over for alt. Målet er at kunne forklare, hvorfor du stoler på en kilde, og hvad du ville gøre, hvis den viste sig at holde dårligere, end du troede.