Kildevurdering i efteråret: nye øvelser i forløbets første modul

Når efteråret begynder, og nye hold tager fat, starter vi med kildevurdering. Det er et bevidst valg. Alt andet i forløbet, fra researchplanen til verifikationen af et tal, hviler på, at du kan sige noget fornuftigt om, hvor en oplysning kommer fra, og hvorfor du bør tro på den.

Jeg har arbejdet som researcher på redaktioner i mange år, og det, jeg oftest har set gå galt, er ikke mangel på flid. Det er, at man tager en kilde for gode varer, fordi den lyder sikker eller står et sted, man kender. Modulet er bygget til at bryde den vane med små, konkrete skridt.

Du behøver ingen forudgående uddannelse for at følge med. Det hjælper, hvis du har læst nyheder med et kritisk øje og har lyst til at gå langsomt til værks. Resten lærer du undervejs, og øvelserne er skrevet, så de kan løses uden særligt udstyr.

Modulets rygrad er fire spørgsmål, du stiller til enhver kilde: hvem er afsenderen, hvad er afsenderens motiv, hvor aktuel er oplysningen, og hvilken dokumentation ligger bag? De lyder enkle, men de kræver øvelse, fordi svarene sjældent står i teksten.

Du får først et par korte tekster, hvor du kun skal besvare ét af spørgsmålene ad gangen. Derefter samler du alle fire i en kort vurdering på en halv side. Pointen er ikke at nå frem til et ja eller nej, men at kunne begrunde, hvor meget vægt kilden tåler.

Mange deltagere opdager, at motivet er det spørgsmål, de oftest springer over. En kilde kan være sagligt korrekt og alligevel vinklet, og det skal fremgå af din vurdering, så den, der læser din research bagefter, kan følge din tankegang.

• Afsender: hvem står bag, og hvad ved de af egen erfaring?
• Motiv: hvad vinder afsenderen ved, at du tror på det?
• Aktualitet: hvornår er det skrevet, og gælder det stadig?
• Dokumentation: kan påstanden spores til noget, du selv kan se?

Første øvelse er en sammenligning. Du får to tekster om samme emne og skal afgøre, hvilken der er bedst belagt. Opgaven er at pege på konkrete steder i teksterne, ikke at give et indtryk. Det tvinger dig til at læse langsommere, end du plejer.

Anden øvelse handler om at følge en oplysning tilbage til dens oprindelse. Mange påstande er gentaget gennem flere led, og hvert led kan have ændret noget. Du arbejder dig baglæns og noterer, hvor betydningen forskubbes. Det er tålmodigt arbejde, men det er her, du lærer at se mønstret.

Tredje øvelse er en kildevurdering til eget brug. Du vælger en kilde fra din egen hverdag, for eksempel en pressemeddelelse eller et opslag, og skriver en kort vurdering efter forløbets tjekliste. Den bliver til sidst en del af din egen samling af arbejdsnoter.

Den hyppigste fejl er at forveksle tone med troværdighed. En rolig, saglig tekst virker pålidelig, også når den mangler belæg. Omvendt kan en uhøvlet tekst gemme en værdifuld førstehåndsiagttagelse. Øvelserne er lavet, så du møder begge dele og må lægge tonen til side.

En anden faldgrube er aktualitet. En oplysning kan have været rigtig for tre år siden og være overhalet i dag. Du lærer at lede efter dato, version og senere ændringer, før du bruger noget, og at skrive tidspunktet ned sammen med selve oplysningen.

Til sidst nævner jeg gerne tendensen til at lede efter bekræftelse. Når man har en idé, finder man let kilder, der passer til den. Vi træner derfor også i bevidst at søge efter det, der taler imod, og i at notere, hvad du ikke har kunnet finde.

• Tone er ikke det samme som belæg
• Dato og version skrives ned sammen med oplysningen
• Led aktivt efter det, der taler imod din idé

Du får en tjekliste, som du kan have ved siden af dig, mens du læser. Den er kort nok til at blive brugt og præcis nok til at fange det vigtigste. Mange deltagere skriver den af i deres egen notesbog og tilpasser den til den type kilder, de typisk møder.

Vi anbefaler, at du afsætter et par timer om ugen i modulets forløb og arbejder i små bidder frem for én lang session. Kildekritik er en vane, og vaner dannes bedst gennem gentagelse. Øvelserne tager hver især kort tid, men hver vurdering kræver ro.

Du bestemmer selv tempoet. Hvis en øvelse viser sig svær, kan du gå tilbage til den tidligere og prøve igen med en ny kilde. Der er ingen tidsfrister at skynde sig efter, og der er heller ikke nogen, der vurderer dig mod andre.

Efter modulet kan du give en begrundet vurdering af en kilde ud fra afsender, motiv, aktualitet og dokumentation, og du kan skrive den ned, så andre kan følge den. Du kan også spore en oplysning tilbage gennem flere led og pege på, hvor den er blevet ændret.

Det er realistiske mål for et enkelt modul. Du bliver ikke ekspert i alle typer kilder, og du får ingen formel anerkendelse af forløbet. Til gengæld får du en arbejdsmetode, som du kan bruge fra første dag i dit næste research- eller skriveprojekt.

Modulet danner grundlag for de følgende, hvor du bygger researchplaner, organiserer dine dokumenter og efterprøver konkrete påstande. Hvis du kommer godt i gang her, vil resten af forløbet føles mere overskueligt.

• Vurdere en kilde og begrunde vurderingen skriftligt
• Følge en oplysning tilbage til dens oprindelse
• Bruge tjeklisten på kilder fra din egen hverdag